In English

personalized event agency

Planning Execution

Arrangementer:

NJoy Event

Velkommen til NJoy Event. Vi leverer totalløsninger indenfor event- og festplanlægning til dig eller din virksomhed, og arrangerer derudover koncerter og workshops.

I sidemenuen finder du de forskellige eventtyper vi tilbyder, og vi skræddersyer meget gerne arrangementer til dig, hvor flere kategorier og performere kan inddrages. Vi kan også stå for hele planlægningen til din næste firmafest, lige fra catering, lokation og udsmykning til underholdning og tema. Se mere under Din Event, og kontakt os under Kontakt.

Fra sidemenuen har du også mulighed for at købe billetter til kommende koncerter og arrangementer som vi arrangerer, og som løbende bliver beskrevet i nyhederne herunder.


Nyheder

FLOT DEBUT FOR GOSPELKORET ”SOUND OF JOY”

skrevet den 30/04 - 2010

Blot 10 uger efter sin opstart debuterede gospelkoret ”Sound of Joy” med stor succes ved forårets første konfirmationer i Ansgarkirken, Hedehusene.

 

 

 

 

I weekenden 17.-18. april fyldtes Ansgarkirken ikke blot af spændte unge konfirmander og deres familier, som så frem til den store begivenhed. Med mindst lige så stor spænding og kriblen i maven ventede i sidelokalerne nemlig ligeledes kirkens nyoprettede gospelkor ”Sound of Joy” på deres første officielle optræden! Efter præstens tale til de unge åbnedes sidedøren og det godt 30-mand store kor – alle iført hvidt tøj – listede stille ind i kirkens kor. Få minutter senere fyldtes rummet af livgivende rytmiske toner og glade dansetrin. Valget af repertoire til begivenheden spændte vidt. Først den friske og rytmefaste ”Let it Rise” herefter den smukke ballade ”Let my life praise you” og afslutningsvis den energifyldte ”I’m a Believer”. At sangen faldt i smag hos de unge konfirmander, var der ingen tvivl om – men her forblev det ikke – hele menig-heden klappede taktfast med og gav klart til kende, at denne nye måde at formidle budskabet faldt i smag hos ung som ældre. Det blev en flot og succesrig debut for ”Sound of Joy”!

”Sound of Joy” blev etableret 1. februar i år og ledes af den karismatiske dirigent Erik Olsen, som er et kendt og velanset ansigt i gospelverden. Erik Olsen har årelang erfaring med at stå i spidsen for gospelkor og har en lang række gospelworkshops og -festivaler bag sig. Ved keyboardet sidder pianist Knud Rasmussen, der til daglig er organist i Virum Kirke men ligeledes gerne stiller erfaring og viden til rådighed, når ”Sound of Joy” skal indøve nye numre. Også han har mange gospelworkshops i bagagen.

”Sound of Joy” øver i Ansgarkirken hver mandag fra kl. 19-21:00 – og der er stadig plads til flere sangere. Koret er et tilbud til alle uanset vokale forudsætninger. Her er således muligheden for at være med i et gospelkor, hvor det er glæden ved sangen, der har størst betydning. Henvendelse til Ansgarkirkens organist Monica Westheimer på tlf. 35 26 81 24 eller monica.we@fjern-dette.mail.dk – eller mød op på korets øveaften.

Efter ”Sound of Joy’s” succesfulde debut er der dog ikke tid til at hvile på laurbærerne. Der skal øves intenst til korets næste optræden, som bliver i forbindelse med ”Friluftsgudstjenesten hos FDF” den 6. juni. Koret glæder sig her til at vise et større uddrag af deres vidtspændende repertoire.

 

Se alle nyheder i arkivet