“To lys på et bord” Et stærkt samarbejde med Lasse ”Boogie” Jensen der er kandidatstuderende på Syddansk Musikkonservatorium i Odense
og sanger og dirigent Erik Olsen har skabt denne nye musikalske duo, der med humør og smittende musikglæde fremfører nogle af de bedste danske evergreens.

“To lys på et bord” tabte et dansk melodi Grand Prix, men vandt alle danske hjerter og står i dag som en af de allerbedste Grand-Prix sange. “To lys på et bord” er starten på Lasse og Eriks musikalske rejse i den danske sangskat. En rejse, hvor publikum kan nynne og synge med og opleve en stemning som huskes længe efter aftenen er slut.

Masser af succes
De gange hvor Lasse og Erik har optrådt, har der været masser af succes, og det har inspireret duoen til at fortsætte med to forskellige optrædener.

To lys på et bord – optræden
2 x 40 minutter med den danske sangskat. Vi kommer forbi Mandalay, ser nærmere på en Månestråle og sørger for at “Gemme et lille smil til det bliver gråvejr”…en perlerække af danske evergreens.

Gem et lille smil  – aften
Et hel-aftens arrangement med en times optræden hvor Erik og Lasse fortolker de kendte sange i første afdeling, og hvor de to veloplagte herrer giver publikum mulighed for at lære at synge med på et potpourri af danske sange i anden afdeling.